Celtic-Hibs / Celtic-Rangers 03-04

December 2003 tog vi et smut til Glasgow for at se The Bhoys spille, og denne tur skulle blive en jeg sent glemmer.
Vi ligger ud i vanlig stil med øl og hvad dertil høre, men det varede ikke længe før vi mødte den første forhindring. I lufthavnen får vi at vide at vores fly til Newcarsle er forsinket. Det er der i sig selv ikke det store problem i. Problemet opstår fordi ingen af os gider køre bil i England, så vi var blevet enige om at tag toget. Men nu var det bare sådan, at pågrund af forsinkelsen, kunne vi ikke nå det sidste tog mod Glasgow. Og da vi også havde en aftale med billet kontoret på Celtic park om at hente billetterne kl 10 næste morgen. Og vi stod kl 2 om natten i Københavns lufthavn, blev vi ligesom nød til at finde på noget. Efter lidt snak med nogle englændere, som kendte en taxichauffør. Fik vi lavet en deal om at blive kørt fra Newcastle til Glasgow for 150 pund (ca 400 km). Mit livs længste og dyreste taxi tur!
I Glasgow er der ikke så meget at lave, andet end at sidde på pub eller se fodbold. Så ventetiden brugte vi hovedsageligt på The Bairds og Brazenhead.
Efter et par dage med pub besøg, blev det tid til at se fodbold. Celtic skulle møde Hibernians fra Edinberg. Og vi startede dagen med noget øl på The Bairds, hvorefter vi drog i samlet flok mod Celtic park. Under kampen virkede det lidt som om, at tilskuerne blot ventede på det store brag mod Rangers næste uge. For på trods af at Celtic vandt kampen 6-0, virkede det ikke som det imponerede de ca. 60.000 fans.

Næste dag besluttede vi os for at smutte en tur til Belfast, og besøge denne kontroversielle by. Belfast er bestemt ikke paradis på jorden, men alligevel rummer denne by mange smukke ting. Vi boede i det katolske kvarter, da det nok var der vi var mest velkomne. Og jeg mener katolsk/republikansk kvarter, for du er på intet tidspunkt i tvivl om, hvor du befinder dig i byen. Byen er simpelthen delt mere eller mindre midt over af en stor mur. Falls Road heder hovedgaden der går igennem The Falls, som det katolske kvarter heder. Hele vejen ned af Falls Road er næste alle facader malet med dekorative malerier, af enten afdøde IRA soldater eller fængslede politiske fanger.
En af de ting jeg aldrig glemmer, var hvor tydeligt fattigdommen, var noget der hørte til katolikkerne. Og hvor stor befolkningstætheden var i dette kvarter, mens de på den anden side (protestantiske kvarter) havde store parker og betydeligt mere plads.
Men på trods af få resurser mærkede du det ikke på folk, sjældent har jeg mødt så gavmilde og gæstfrie mennesker.

Efter et par dage i Belfast, og en masse indtryk rigere. Var det igen tid til at vende tilbage til Glasgow , og se det vi var kommet for Celtic-Rangers.
Kampen blev spillet meget tidligt, vist et forsøg på at minimere antallet af fulde mennesker. Men det påvirkede ikke os, vi skulle selvfølgelig ha noget øl inden kampen (lige for at fjerne de værste nerver)! Men det med at få noget øl, viste sig som ikke nogen nem opgave. Da vi kom ned til Gallowgate, hvor de fleste Celtic barer ligger. Var gaden fuldstændigt proppet med mennesker, så det var umuligt at komme indenfor nogen steder. Efter at ha stået og betragtet alle disse Celtic fans, besluttede vi os for at gå mod Celtic Park.
Her var politi opbudet temmelig stort, men de var forbavsende høflige. Da vi skulle kropsvisiteres for at komme ind, undskylde dig mange gange. God stil, det kunne det danske politi godt lære noget af!
Selve introen til kampen bliver der sunget You´ll never walk alone, og den oplevelse glemmer jeg aldrig! Det var uden sammenligning det smukkeste, jeg har oplevet på et stadion. Hårene rejste sig i nakken, da alle stod med deres halstørklæde over hovedet, og sang denne smukke hymne. Men derudover var der en fantastisk stemning, som de færeste klubber kan hamle op med. Celtic vandt suverænt 3-0, og dermed var mesterskabet så godt som sikret. Sammen med en masse andre, valgte vi at feste videre på Brazen Head, hvor Charlie & The Bhoys endnu engang stod for underholdningen. Og sammen med en 200-300 Celtic fans fik vi en yderst stemningsfuld koncert.
Den sidste dag i Glasgow blev der gearet noget ned, folk var lidt mærket efter de sidste 2 uger. Og mandag d 5 Januar 2004 var vi igen tilbage i København, efter at ha haft en fantastisk tur.