Barcelona-Sevilla Sep. 2004

D. 6 september var de så tid til at besøge den Catalanske hovedstad. Vi ankom til Barcelona onsdag aften, og skulle prøve at se om vi kunne finde det hostel vi skulle bo på. Det viste sig at blive en større opgave, da det eneste tegn på der lå et hostel, var et lille skilt på dørtelefonen. Nå men vi fandt det, og fik smidt vores ting, for nu skulle halsen have noget at drikke efter den lange tur.
Kampen var lige blevet rykket fra lørdag til søndag inden vi kom derned, så vi havde 3 dage vi skulle fordrive tiden med. Dette var dog ikke det store problem, da Barcelona er en super fed by, som har masser at byde på. Så vi valgte at bruge de næste par dage på at være lidt kulturelle, hvilket måske ikke altid harmonere med livet som fodboldtosse, men nogle gange bliver man nød til at prøve grænser af. Dagen før kampen besluttede vi os for det obligatoriske besøg på Camp Nou, for at se lidt nærmere på stadionet. Nu skal det siges at det var første gang jeg besøgte Camp Nou, så jeg blev altså noget imponeret, det var sgu alligevel noget andet end Østerbro stadion. Bare deres trænings anlæg var jo på størrelse med Brøndby stadion, ikke fordi at det i sig selv siger ret meget.
Så blev det søndag, og det var på tide at ligge de gode kulturelle manerer på hylden. For denne søndag blev der ikke kun spillet fodbold, det var også Cataloniens nationaldag, hvilket man hurtigt fandt ud af hvis man var i tvivl, for alle steder man kiggede hang der Catalanske flag. Nu var det ikke helt tilfældigt, at vi havde valgt at tage til Barcelona, lige netop mens det var nationaldag. Obrint pas som også havde spillet at par måneder tidligere på Mondiali Antirazzisti, skulle spille på en af det mange scener der var stillet op, hvilket jeg havde set meget frem til. Nu var der bare det, at pågrund af kampflytningen spillede de på samme tid som Barca, så vi skulle være heldig at nå at høre noget.
Efter at have gået rundt og fået et par øl, var det tid til at komme ud til stadionet. Vi valgte at tage metroen derud, som stopper næsten ved siden af Camp Nou. Under hele turen havde det været perfekt vejr, men af en eller anden grund, begyndte det at pisse ned 10 min. før kampen startede. Og da Camp Nou kun har en del af den ene tribune overdækket, blev mit nyerhvervet flag brugt som en optimistisk paraply. Efter 35 minutter scorede den franske fløjspiller Ludovic Giuly til stor begejstring for de ca. 60000 tilskuere. Kampen fortsatte og det samme gjorde regnen, men lige som vi sad og troede at det så var det, scorede vores helt Henrik Larsson sit første mål i Barcelona trøjen, og meget symbolsk klarede vejret op lige efter. Så de sidste 10 min. fik vi lov at se i tørvejr, og nyde dette flotte stadion, mens Barcelona kørte deres første hjemme sejr sikkert i land.
Efter kampen havde man på fornemmelsen, at dette Barcelona hold sagtens kunne gå hele vejen. Barca spillede flot flydende kombinations spil, og man kunne godt tænke tilbage på Barca´s tidligere Dreamteam.