Mondiali antrazzisti 2005

Hvert år afholdes det antiracistiske VM for fodboldfans, Mondiali antirazzisti, i den lille italienske by Montecchio mellem Parma og Modena. Her mødes hvert år ca. 6000 fodbold fans fra hele verden, for at sætte fokus på racisme i forbindelse med fodbold. Festivalen er 9 år gammel og bliver bl.a. arrangeret af Progretto Ultrá, som er en sammenslutning af italienske ultra’s, der arbejder for at bekæmpe racisme og anden intolerance igennem sociale projekter møntet på fodboldfans.

Meningen med Mondiali er at fodboldfans fra forskellige lande, skal mødes og udveksle erfaringer og skabe bro mellem fans, og Mondiali er da også meget end en fodboldfestival. I løbet af de fire dage festivalen varer bliver der udover en fodboldturnering, afholdt koncerter, foredrag, optog og forskellige sociale aktiviteter. I alt deltager 192 syvmands hold fordelt i 32 grupper på 16 baner. Alt arbejde i forbindelse med afviklingen af turneringen og de øvrige festivalaktiviteter gøres af 160 frivillige, hvilket er en af grundene til at man kan deltage gratis på Mondiali. Hele arrangementet er båret af frivillige aktivister og støttes af organisationer som FARE (Football Against Racism in Europe). Selve festivalpladsen er bygget op omkring et gammelt amfiteater i den kommunale park i Montecchio, som hvert år stilles gratis til rådighed for festivalen.

Festivalspladsen er i høj grad præget af de forskellige fangruppers boder, hvor der sælges T-shirts, klistermærker, tifofotos og andet merchandise. Om aftenen mødes de forskellige fangrupper i det store spise/øl telt, for i en venskabelig ånd at dyste på fodboldsange. Her kan opleves alt fra den typiske tyske udgave af ”You’ll never walk(vølk) alone”, til de mere opfindsomme og melodiske italienske slagsange, gerne krydret med et hav af romerlys. Symbolsk for festivalens venskabelige ånd, deltog der sidste år både et israelsk og et palæstinensisk hold. Også flere rivaliserende fangrupper fra b.la. Lazio, Roma St. Pauli, HSV, for ikke at nævne FCK og Brøndby, har lagt deres uenigheder til side for at stå sammen mod racisme.

45 personer fra Danmark havde taget turen fra København, heraf var 25-30 stykker FCK’ere fra Rude Lions. De fleste havde taget den lange tur i en gammel bus, mens vi var 6, der var taget i forvejen med fly via Milano, for at mødes med nogle venner fra København og Milano. Her var det meningen at vi skulle købe nogle romerlys, for at få lidt kulør på festivalen. Vores ven i Milano kunne skaffe dem billigt, da han er en del af Milan fraktionen Fossa Dei Leoni, som køber et par tusinde ad gangen. Efter et par dage i Milano, var det tid til at komme videre til Montecchio. Da vi ankom til festivalen, var de andre fra bussen allerede ankommet og havde sat vores telte op, perfekt. Efter en onsdag med ikke meget andet at lave, ind at slappe den eller drikke øl, blev det endelig torsdag og turneringen startede. Vores første kamp blev spillet mod det italienske hold Brigatta rossoblu Civitanova. En kamp som Rude Lions vandt 1-0, men som nok mest vil blive husket for den fremragende opbakning på sidelinien, bestående af et 50m langt banner, flag, romerlys og sang. Et show som blev vist på festivalens storskærme resten af dagen.

Efter kampen var det tid til lidt aktivistarbejde, så vi besluttede os for at slå vores bod op med cd’er, tøj, og andet godt fra København. Det var der ikke det store salg i, men vi hyggede os, og fik snakket med en masse fede mennesker. Bl.a. nogle halvgale Pananthinaikos fans fra fraktionen Gate 13, som vi skulle møde næste dag i fodboldturneringen. Disse grækere forstod virkeligt at skabe stemning, selvom de nok havde et lidt mere radikalt forhold til ”stadionliv” end den almindelige danske fodboldfan. Senere vandt de da også ”ultra-prisen”, som uddeles til de fans, der gør sig bedst bemærket på festivalen. En pris Rude Lions naturligvis burde havde vundet.

Næste dag skulle der spilles 3 kampe. Den første skulle spilles mod vores græske venner Gate 13, som vandt 2-0. En kamp der kunne have vippet til begge sider, men som de alligevel fortjent trak sig sejrrigt ud af. For at fordrive tiden inden den næste kamp, valgte vi at se Blue Ultras (Haderslev) spille deres kamp, hvilket de slap knapt så heldigt fra. Alt i alt en mager start på fredagens kampe for de danske hold. Næste kamp var mod italienske Commandos tigre Siena, og nu havde holdet større succes. Med et vaskeægte hattrick af vores stjerneangriber Anders, sænkede Rude Lions tigrene fra Siena. Efter at folk havde fået hænderne ned, skulle vi møde puljens formodede stærkeste modstander Plaza FC, et lokalt hold fra Montecchio’s førende værtshus. Kampen endte 1-1, i endnu en lige kamp. Dette var en kamp, som vi helst skulle have vundet, og resultatet betød, at kampen om puljens øverste pladser nu skulle afgøres lørdag.

Senere på aftenen var der arrangeret et stort optog mod racisme, hvor alle festivalens deltagere i samlet flok gik ind til byens centrum. Optoget var et virvar af bannere og romerlys, der mindede meget om en stor demonstration. Inde i byen var der forberedt et stort anlagt og meget teatralsk show med fyrværkeri og gøgl. Efter optoget gik vi tilbage til festivalpladsen, for her skulle det, i Italien, ret kendte band Banda Bassotti spille. Det var en koncert, med alt hvad der skulle være af fællessang, romerlys, glade mennesker og et veloplagt band. Da koncerten var slut, smuttede vi over i ”syngeteltet”, for nu var drengene sgu kommet i feststemning, og det skulle de ha´ at høre i Montecchio. FCK og andre fællessange gjaldede ud af struberne det meste af natten, indtil man til sidst måtte overgive sig til trætheden.

Lørdag vågnede op til torden og regnvejr, og festivalledelsen besluttede, på grund af banernes ringe beskaffenhed, at resten af kampene skulle afgøres på straffespark. Da Rude Lions kun klarede 5-5 i den sidste kamp mod puljens ellers dårligste hold Schickeria München, sluttede vores finaledrømme der. Eftersom der ikke blev spillet mere ”rigtig” fodbold var skuffelsen til at overse, og folk slog sig løs resten af dagen, da vi ikke havde flere fodboldmæssige forpligtelser. Desværre betød regnen også, at de planlagte koncerter måtte aflyses, da det var uforsvarligt at spille på den udendørs scene. Regnen forhindrede heldigvis ikke, at der igen blev festet i ”syngeteltet” til den lyse morgen.

Så blev det søndag, og det var den sidste dag på Mondiali. Men inden man skulle tage afsked med en masse nye og gamle venner, var der stadig en nogle kampe og præmieoverrækkelse tilbage. De fleste folk var mere eller mindre mærkede efter fire dages festival, og det meste af dagen blev brugt til i ro og mag at følge de resterende straffesparksafgørelser fra de opstillede tribuner. Fanatic Marseille vandt fodboldturneringen, men i festivalens ånd var det ikke af stor betydning, da det kun var en blandt mange priser, der blev uddelt. De mest betydningsfulde priser, blev eksempelvis uddelt til grupper, der enten har gjort et stor stykke arbejde i forbindelse med Mondiali antirazzisti eller til dagligt yder en stor indsats mod racisme.

Efter 25 timer i bus var vi atter tilbage i København, fast besluttede på igen næste år at repræsentere FCK på Mondiali antirazzisti.

Billeder fra turen

Video klip fra Banda Bassotti